Nyheder |
 |
2012-10-31
Ny principiel dom fra Højesteret om bevisbyrden ved afbrydelse af forældelse med påmindel-sesbreve.
Højesterets kendelser har endeligt fastslået, at der ikke stilles krav til kreditor om, at et på-mindelsesbrev skal sendes anbefalet for at løftebevisbyrden for afbrydelse af forældelse. Hø-jesteret har i sine bedømmelser lagt vægt på f.eks. kreditors redegørelse for sine rutiner ved postforsendelse og modtagelse af returnerede brev, samt fremlæggelse af kopi af de afsendte breve og udskrift af journalnotater. Endvidere vil det indgå i bevisbedømmelsen om der er fremsendt et eller flere breve.
Dette er gode nyheder for kreditorer, der har ældre fordringer eller har købt fordringer.
Højesteret har herved ophævet Østre Landsrets kendelse fra december 2011, hvor Østre Landsret fastslog, at et påmindelsesbrev skulle sendes anbefalet for at afbrydelse forældelsen.
Dette er gode nyheder for kreditorer, der har ældre fordringer eller har købt fordringer.
Højesteret har herved ophævet Østre Landsrets kendelse fra december 2011, hvor Østre Landsret fastslog, at et påmindelsesbrev skulle sendes anbefalet for at afbrydelse forældelsen.
2012-05-16
Trods uvidenhed om graviditet blev arbejdsgiveren dømt for overtrædelse af li-gebehandlingsloven ved afskedigelse af gravid medarbejder.
Retspraksis har indtil nu krævet, at en arbejdsgiver skal være bekendt med en medarbejders graviditet for at kunne blive dømt for overtrædelse af ligebehandlingsloven ved afskedigelse.
Højesteret har nu afsagt en principiel dom om, at gravide medarbejder er beskyttet mod opsigelse, selvom arbejdsgiveren ikke kender til graviditeten. Dog lagde Højesteret vægt på, at arbejdsgiveren havde mulighed for at trække opsigelsen tilbage, da arbejdsgiveren blev bekendt med graviditeten. Højesteret giver derved arbejdsgiveren en mulighed for at undgå en overtrædelse af ligebehandlingsloven og dermed betaling af en godtgørelse, der kan udgøre mellem 6-12 måneders løn.
Har du/I brug for at høre mere kan du/I kontakte Preben Stokkendal eller Martin Hector på tlf.nr. 33 15 50 50 eller mail: ps@hps-law.dk eller hs@hps-law.dk.
Har du/I brug for at høre mere kan du/I kontakte Preben Stokkendal eller Martin Hector på tlf.nr. 33 15 50 50 eller mail: ps@hps-law.dk eller hs@hps-law.dk.
2012-05-16
Lovændring: En medarbejders ret til erstatningsferie ved sygdom under ferie.
Den 1. maj 2012 trådte en ændring af ferieloven i kraft.
Ændringen af ferieloven giver en medarbejder ret til erstatningsferie, hvis denne bliver syg under ferien.
Før ændringen kunne en medarbejder kun få ret til erstatningsferie, hvis denne blev syg inden feriens begyndelse. En medarbejder der blev syg under ferien har ikke haft ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor denne er syg. Ferien ansås for afholdt.
Med lovændringen kan en medarbejder, der bliver syg efter feriens begyndelse, som udgangspunkt have ret til erstatningsferie efter 5 sygedage mod lægelig dokumentation for sygdommen. Den lægelige dokumentation skal lønmodtageren selv betale for.
Baggrunden for lovændringen er en dom afsagt af EU-domstolen.
Er du interesseret i at høre mere er du/I velkommen til at kontakte Preben Stokkendal, ps@hps-law.dk eller Martin Hector, hs@hps-law.dk.
Før ændringen kunne en medarbejder kun få ret til erstatningsferie, hvis denne blev syg inden feriens begyndelse. En medarbejder der blev syg under ferien har ikke haft ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor denne er syg. Ferien ansås for afholdt.
Med lovændringen kan en medarbejder, der bliver syg efter feriens begyndelse, som udgangspunkt have ret til erstatningsferie efter 5 sygedage mod lægelig dokumentation for sygdommen. Den lægelige dokumentation skal lønmodtageren selv betale for.
Baggrunden for lovændringen er en dom afsagt af EU-domstolen.
Er du interesseret i at høre mere er du/I velkommen til at kontakte Preben Stokkendal, ps@hps-law.dk eller Martin Hector, hs@hps-law.dk.
2011-09-07
Selskabslovens 2. fase - En oversigt over nye muligheder
Som de fleste er bekendt med, vedtog folketinget den 29. maj 2009 en ny selskabslov. Loven trådte delvis i kraft den 1. marts 2010. De resterende bestemmelser trådte i kraft den 1. marts 2011.
Selskaber har med den nye ikrafttrædelse fået en række nye muligheder særligt om selskabernes kapitalforhold.
Der er blandt andet nye muligheder for:
- At stifte et selskab frem i tid.
- At stifte et selskab ved delvis indbetaling af selskabskapitalen.
- At fravælge udarbejdelse af fusionsplan, spaltningsplan m.m.
- At gennemføre en fusion eller spaltning straks.
- At undlade at udarbejde en vurderingsberetning i forbindelse med stiftelse af et sel-skab og kapitalændringer.
- Lovlig selvfinansering.
- Aktionærlån inden for rammerne af lovlig selvfinansering.
Hvis du/I er interesseret i at høre mere kan i kontakte Martin Hector eller Preben Stokkendal på tlf. nr. 33 15 50 50 eller på ps@hps-law.dk eller mh@hps-law.dk
Der er blandt andet nye muligheder for:
- At stifte et selskab frem i tid.
- At stifte et selskab ved delvis indbetaling af selskabskapitalen.
- At fravælge udarbejdelse af fusionsplan, spaltningsplan m.m.
- At gennemføre en fusion eller spaltning straks.
- At undlade at udarbejde en vurderingsberetning i forbindelse med stiftelse af et sel-skab og kapitalændringer.
- Lovlig selvfinansering.
- Aktionærlån inden for rammerne af lovlig selvfinansering.
Hvis du/I er interesseret i at høre mere kan i kontakte Martin Hector eller Preben Stokkendal på tlf. nr. 33 15 50 50 eller på ps@hps-law.dk eller mh@hps-law.dk
2011-07-13
NY KONKURSLOV
Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2011 med en intention om at hjælpe de virksomheder, som er på ”vippen”. Den tydeligste effekt af lovændringen er, at virksomheder ikke længere går i betalingsstandsning, men tages under ”rekonstruktionsbehandling”.
Den nye konkurslov medfører, at insolvente virksomheder kan tages under frivillig eller tvungen rekonstruktionsbehandling i et forsøg på at redde virksomheden. Ligesom ved konkurs kan både kreditorer og virksomheden selv anmode om, at der indledes rekonstruktionsbehandling. Der er både tale om selskaber og enkeltmandsvirksomheder.
I den ændrede konkurslov er det et krav, at rekonstruktionsforslaget indeholder enten en virksomhedsoverdragelse eller en tvangsakkord. Der er i de nye regler ikke et minimumskrav til dividendens størrelse.
En virksomhed, der tages under rekonstruktionsbehandling, kan kun komme ud af denne, når der er foretaget en løsning, dvs. at virksomheden enten rekonstrueres, fortsætter i en anden form eller bliver taget under konkursbehandling.
Med de nye regler indføres der en række reguleringer af gensidigt bebyrdende kontraktforhold i en eventuel rekonstruktionsperiode.
Ændring af standardkontrakter og leveringsbetingelser
Lovændringen kan få væsentlig betydning for virksomheder, der leverer tjenesteydelser og/eller udøver forsyningsvirksomhed. Standardkontrakter og sædvanlige leveringsbetingelser burde tages under eftersyn for at vurdere, om der skal ske en revidering på grund af de nye regler.
I den ændrede konkurslov er det et krav, at rekonstruktionsforslaget indeholder enten en virksomhedsoverdragelse eller en tvangsakkord. Der er i de nye regler ikke et minimumskrav til dividendens størrelse.
En virksomhed, der tages under rekonstruktionsbehandling, kan kun komme ud af denne, når der er foretaget en løsning, dvs. at virksomheden enten rekonstrueres, fortsætter i en anden form eller bliver taget under konkursbehandling.
Med de nye regler indføres der en række reguleringer af gensidigt bebyrdende kontraktforhold i en eventuel rekonstruktionsperiode.
Ændring af standardkontrakter og leveringsbetingelser
Lovændringen kan få væsentlig betydning for virksomheder, der leverer tjenesteydelser og/eller udøver forsyningsvirksomhed. Standardkontrakter og sædvanlige leveringsbetingelser burde tages under eftersyn for at vurdere, om der skal ske en revidering på grund af de nye regler.